En guide til at bruge designsprint i din digitale
og cirkulære forretningsudvikling
Velkommen indenfor! Vi inviterer dig til at sprinte sammen med os mod en grønnere fremtid. Ind i et univers hvor cirkulær økonomi møder design og digitalisering.
Her har vi samlet eksempler på, hvordan Gate 21 i projektet Grøn Cirkulær Omstilling har gennemført designsprint med virksomheder og kommuner for at accelerere digital og cirkulær forretningsudvikling.
Vi tager dig igennem designsprintets faser og tre virksomheders rejse gennem processen. Lad os komme i gang!
Grøn og cirkulær omstilling kræver radikal forandring. Vi skal nytænke og skabe systemer, hvor produkter i højere grad repareres og bruges igen og igen, og hvor materialer ikke bliver smidt ud, men i stedet bliver genanvendt til høj værdi i nye produkter.
Det kan virke komplekst og uhåndgribeligt for enhver virksomhed eller kommune, der kaster sig ud i det, men denne guide kan hjælpe dig på vej. I Gate 21 har vi i de seneste 10 år samlet kommuner, virksomheder og vidensinstitutioner om at udvikle og teste løsninger, der fremmer den grønne omstilling. Det gør vi gennem demonstrations-projekter, der skal få Danmark i mål med en 70procents CO2-reduktion i 2030.
Vejen frem mod målet kræver handling og små, modige skridt, som til sammen skaber store forandringer. Derfor kan metoden designsprint hjælpe virksomheder og kommuner i deres grønne omstilling.
Gennem skræddersyede forløb går man i løbet af få fokuserede arbejdsdage fra udfordring til prototype. Vi arbejder med at forstå problemer i dybden og sætte brugernes behov og adfærd i centrum fra starten. Det grundige arbejde bruges til at identificere kernen i den udfordring, der arbejdes med og bygge en prototype på en løsning, der testes af. På den måde kan vi dele den komplekse udfordring op i bidder og teste idéer af, der på længere sigt og tilsammen kan skabe den forandring, vi ønsker.
Grøn Cirkulær Omstilling
Denne guide er udviklet som en del af projektet Grøn Cirkulær Omstilling (GCO). GCO er et nationalt projekt, som fra 2019 til 2022 har hjulpet over 400 danske små og mellemstore virksomheder (SMV’er) med at udvikle og implementere grønne og cirkulære forretningsmodeller. Virksomhederne har fået hjælp til at analysere materialestrømme, lave klimaregnskaber og få nye idéer til redesign af deres produkter.
Nogle virksomheder har ønsket at anvende digitalisering som løftestang til deres cirkulære forretningsudvikling.
De har deltaget i et skræddersyet designsprint, hvor de har fået hjælp til at afgrænse en udfordring eller et potentiale og afprøvet en prototype på en datadrevet, digital løsning.
Designsprintene er udført med virksomheder fra vidt forskellige brancher og med forskellige udfordringer. Alt lige fra udvikling af en service til recirkulering af brugte hjælpemidler, smart lagerstyring for rest-materialer i et autogenbrug og kundeadfærd i en rengøringsvirksomhed. Det kan du læse om under cases.
Digitalisering som løftestang
for cirkulær økonomi
Digitalisering og cirkulær økonomi er tæt forbundne strømninger i dagens samfund. Der er brug for cirkulær økonomi for at komme igennem klimakrisen. Faktisk står produkter for omkring halvdelen af den samlede drivhusgas-udledning i verden. Udvinding og forarbejdning af råstoffer er accelereret i løbet af de sidste to årtier og tegner sig for mere end 90 procent af vores tab af biodiversitet.
Som samfund skal vi recirkulere og bruge vores ressourcer igen og igen. Digitalisering er én måde at accelerere den cirkulære omstilling. Brugt på den rette måde kan digitalisering hjælpe med at give overblik over værdifulde råstoffer i produkter eller affald. Ved hjælp af digitalisering kan vi forlænge levetiden for et produkt eller en service, eller vi kan designe produkter, så de kan genbruges, eller så materialer og enkelte dele kan genanvendes.
Den digitale transformation sker lige nu. Algoritmer, der er programmeret til at matche udbud og efterspørgsel på digitale platforme. Nærinfrarød (NIR) teknologi, der genkender forskellige plasttyper, så de kan sorteres og genanvendes til højere værdi. IoT-systemer, der opfanger og transporterer signaler om produkters lokation, tilstand og tilgængelighed for på den måde at forbedre muligheden for at recirkulere materialer og dermed forlænge deres levetid.
Indsamling, overførsel og behandling af data skaber muligheder for en cirkulær transformation.
Digitalisering handler om mennesker -
derfor bruger vi designsprint i grøn udvikling
Man kan nemt blive intimideret af tekniske udtryk som digitale tvillinger, robotter og kunstig intelligens. Det kan ligge langt fra små og mellemstore virksomheders hverdag.
Hver gang avancerede udtryk dukker op, skal vi huske os selv på, at digitaliseringen først for alvor bliver interessant og brugbar, når vi forstår, hvordan vi kan konkret kan sætte den i spil i den grønne forretningsudvikling.
Du er inviteret til at se, hvordan vi sprinter for den grønne omstilling. Bliv inspireret til og få afmystificeret, hvordan du kan arbejde med design og digitalisering i din grønne forretningsudvikling. Det er også relevant for dig, der sidder i en kommune, der udvikler grønne løsninger med erhvervslivet. Følg med os, når vi sprinter for den grønne omstilling!
Det kan være udfordrende, nervepirrende og måske endda skræmmende at træde de første skridt på den grønne udviklingsrejse. For hvor starter man, og i hvilken retning skal man gå?
Du sidder måske i en virksomhed og skal til at gentænke dit produkt eller udvikle din forretningsmodel i en ny, grøn retning. Men du ved ikke, hvordan du kommer i gang.
Designsprintet er din opskrift på, hvordan du sætter skub i den grønne udvikling. Det er en proces med nøje udvalgte faser, der hjælper dig med at udfordre din eksisterende tankegang, udvikle nye idéer og afprøve grønne løsninger uden de store omkostninger.
Gennem otte faser bliver du i stand til at bryde din grønne udfordring ned i spiselige bidder, som du kan indtage i løbet af meget kort tid.
Det, du nu skal læse, er en beskrivelse af de otte faser, som designsprintet er bygget op af. Hver fase er interessant i sig selv, men magien opstår først for alvor, når du har været igennem alle dele af processen.
Hvis du vil vide mere om, hvordan vi har sat fokus på digitalisering i det grønne designsprint – så dyk ned i vores cases.
Enjoy!
#1 Præcisér din udfordring
For at få succes med din grønne omstilling er du nødt til at forstå din udfordring. Enhver god designsprintproces starter med, at du tager dataindsamling seriøst og bruger tid på at lære din udfordring at kende. Det kan være du har nogle antagelser (i designjargon hypoteser), du kan få be- eller afkræftet ved at indsamle viden om din udfordring. Sagt simpelt, så skal du opbygge en dyb forståelse for jeres udfordring, før I kan pege på det potentiale, I gerne vil arbejde med i designsprintet.
Du kan ikke løse alting. Faktisk kan du kun løse ét problem i et designsprint. Derfor er det vigtigt, at du bruger jeres nyfundne viden til at skære helt ind til benet og præcisere det grønne og digitale potentiale, som I gerne vil arbejde med i designsprintet.
#2 Forstå dine brugere
Hvad ved du egentlig om dine brugere? Har du talt med dem for nyligt? Kan du præcist beskrive, hvad de går op i, hvordan deres hverdag ser ud, og hvilke problemer de bokser med? I denne fase af dit designsprint skal du finde svarene på disse spørgsmål.
Du ved hvilket grønt potentiale, du gerne vil arbejde med, men du mangler at forstå, hvem du skal udvikle din nye grønne løsning til. Næste skridt er derfor at række ud til dine brugere og lytte til deres behov. Du kan f.eks. interviewe brugerne, eller du kan observere dem i konkrete situationer, der er interessante for dit digitale og grønne potentiale.
#3 Involvér dine aktører
Du står nu med en stor mængde indsigter om dine brugere. Du kender deres behov og udfordringer. Du er godt på vej, men for at løse et problem inden for den grønne omstilling, er det ikke nok kun at vide en masse om dine brugere. Dit grønne potentiale påvirker og påvirkes af flere dele af dit aktørlandskab. Derfor er det vigtigt, at du opbygger en dyb forståelse for relevante aktører, og får en stor viden om, hvad der motiverer dem, og hvad de hver især kan bidrage med. Her er det også vigtigt, at du får indblik i potentielle barrierer for dit grønne potentiale.
I denne fase løfter du derfor blikket og arbejder med at inddrage og forstå alle de aktører, der har eller kan få en rolle i at understøtte dit grønne potentiale. Du kan f.eks. interviewe aktører, der kan bidrage med viden om cirkulære forretnings-modeller og har erfaring med bæredygtige produktionsformer eller distributionssystemer. Eller du kan tale med eksperter, der kan kaste lys over, hvordan digitalisering kan understøtte dit grønne potentiale.
#4 Visualisér din viden
Der er mange bolde i spil. I denne del af processen er det helt naturligt at føle sig en smule overvældet. På den ene side har du en masse viden om behov, ønsker og udfordringer fra dine brugere. På den anden side har du dit aktørlandskab, der peger på en masse interesser, muligheder og barrierer ved dit grønne potentiale. Så hvad gør du nu?
I denne fase skal du få styr på den viden, du har indsamlet. Det gør du ved at skabe et visuelt overblik over dine brugere, partnere og andre aktører og deres relationer. Herefter skal du fokusere på, hvilke handlinger og udfordringer, der relaterer sig til hver aktør.
Vil du gerne udforske dit grønne potentiale sammen med de relevante aktører, kan du med fordel invitere dem til en samskabende workshop. På workshoppen bruger i den indsamlede viden til at kortlægge aktører og udforske, hvordan et fremtidigt samarbejde om dit grønne potentiale kunne se ud.
#5 Skab nye idéer
Du forstår dit grønne potentiale. Du har en god idé om, hvordan det kan komme til at påvirke dine brugere og de aktører, du arbejder eller gerne vil arbejde sammen med. Du er nu klar til at trække i arbejdstøjet og begynde at udvikle konkrete idéer til løsninger.
Men inden du går i gang med at udvikle nye idéer, så lad dig inspirere af andre brancher, produkter eller services. Der er ofte andre, der har arbejdet med lignende grønne potentialer og forretnings-modeller. Det kan f.eks. være produktions-virksomheder, der producerer udelukkende med genanvendelige materialer eller service-virksomheder, der er verdensmestre i at holde produkter i brug så længe som muligt ved hjælp af digitalisering og data.
Nu er det tid til, at du sætter dig sammen med dit team af kollegaer og andre samarbejdspartnere og begynde at brainstorme på nye løsninger. I denne fase er det vigtigt, at du ikke afviser nogle idéer. Det er ofte i kombinationen af flere idéer, at du finder den mest interessante løsning.
#6 Inddrag eksperter
Med rygsækken fuld af gode idéer er du nu klar til at træde ud af mulighedernes land og kaste et kritisk blik på det, du har udviklet.
Du skal dog ikke gøre det alene. For at få kvalificeret sparring om dine idéer, er det vigtigt at inddrage eksperter med viden og indsigter, som du og dit team ikke selv har. På den måde sikrer du, at du får den nødvendige sparring, der kan hjælpe dig med at vurdere dine idéers potentiale.
Involvering af eksperter kan ofte afstedkomme helt nye og uforudsete tanker eller sætte spørgsmålstegn ved grundlæggende elementer af din idé. Vær nysgerrig og brug ekspertens input klogt i din videre udvikling.
#7 Byg din prototype
Du står nu med gode indspark fra diverse eksperter, og det er blevet tid til at træffe en beslutning. Hvilken idé vil du satse på?
Beslutningen kan være svær, men den er nødvendig for at komme videre i processen. Kig på din viden om dine brugere, det kortlagte aktørlandskab og dine input fra eksperterne. Hvilken idé vil på bedste vis understøtte dit grønne potentiale? Det er den idé, du skal vælge.
Så er det tid til at bygge løsningen – du skal lave en prototype af din idé. Prototypen skal ikke være en færdig og funktionel udgave af din løsning. Prototypens formål er at kommunikere din løsning, så du kan teste den på dine brugere og få feedback.
Det kan give mening at inddrage kernemedarbejdere fra din virksomhed eller organisation i prototypeudviklingen, hvis du og dit team mangler specifik viden for at udvikle en testbar prototype.
#8 Afprøv din prototype
I den sidste fase skal du teste din prototype. Sæt din prototype i spil med potentielle brugere og få feedback, så du kan finde ud af, hvordan du skal justere din løsning. På den måde kan du på kort tid, finde ud af, om du er på rette vej i din udvikling.
Inden du begynder din test, er det vigtigt, at du beslutter dig for, hvad du gerne vil have feedback på. Tester du f.eks. et nyt materiale til dit nye cirkulære produkt, kan det være relevant at teste materialets evne til at opfylde den ønskede funktion. Tester du derimod en ny digital service til udlejning af værktøj, er det relevant at afprøve, hvordan din app eller platform opleves af dine brugere. Den måde, du tester din løsning på, skal tage udgangspunkt i, hvilken viden du gerne vil have ud af testen, og hvilke antagelser du gerne vil have be- eller afkræftet.
Rollefordeling er også vigtig for, at testen fungerer og giver dig den nødvendige indsigt. Beslut derfor, hvem der fører ordet under din test, og hvem der observerer og tager noter.
Du har nået målstregen for dit designsprint!
Du har rygsækken fuld af viden om dine brugere. Du har sat fut under en bunke nye idéer, og på kort tid har du udviklet og afprøvet en ny, digital og grøn løsning, der har bund i en solid viden om dit aktørlandskab. Med andre ord ved du nu, hvor du skal pege fødderne hen, når du træder de næste skridt i din grønne udvikling.
Se her, hvordan andre har gjort!
Partnerens designsprint
Rene gulve og et rent miljø
Hver dag tager alle mennesker valg, der påvirker klimaet. Det gælder for eksempel det, du spiser og den måde, du transporterer dig rundt på. Men har du tænkt på, at det også gælder rengøring? Hvor hyppigt du gør rent, udskiftning af plastposer i skraldespande og sågar antal skyl efter rengøring af toilettet har stor betydning for miljøet.
Få kunderne med på den grønne rejse
Partneren er en servicevirksomhed, der med 300 ansatte leverer rengøringsydelser til andre virksomheder i hele landet. Som serviceleverandør er Partnerens miljøpåvirkning i høj grad afhængig af de valg, deres kunder træffer.
Gennem et designsprint har Partneren udviklet en digital og kunderettet løsning, der giver et visuelt overblik over potentialerne ved grønne rengøringsalternativer. På den måde vil Partneren motivere deres kunder ved at gøre det nemt at træffe det grønne valg.
”Vi har al det nødvendige data, men det skal oversættes til
noget, vi kan bruge i vores hverdag. Vi skal kunne formidle det til den enkelte kunde for at konkretisere og synliggøre de grønne muligheder, som ligger der. Det er et vigtigt skridt mod at skabe forudsætninger for, at vores kunder kan ændre adfærd og træffe andre valg internt i egen organisation.”
– Catja Winther, administrerende direktør i Partneren
Byg prototyper med medarbejderne
og sæt retning for udviklingen
”Det, at have en bæredygtig serviceleverandør, betyder noget
for vores samlede klimaregnskab. Det betyder noget, hvad der bliver brugt til at gøre rent, transporten og hvor meget strøm, der bliver brugt til at støvsuge. Hvis de har styr på data, har jeg
noget at gå videre med.”
– Nicoline Weih, CSR Manager, Visma e-conomic
Med ét formuleret fokus for sprintet var der skabt et springbræt til at udvikle idéer. Første skridt var at lade sig inspirere af andre. Her fik Partneren inspiration fra løsninger fra andre brancher, der på hver deres måde synliggjorde data for kunder. Fulde af inspiration, bragte Gate 21 teamet igennem runder af brainstorm og prioritering. Efter det stod Partneren tilbage med ét koncept, de ønskede at arbejde videre med. Nemlig et ’klima-dashboard’ , hvor kunden kan følge med i deres CO2-udledning og modtage anbefalinger til klima-reducerende tiltag for deres rengøringsydelse.
”Det er jo ikke bare brainstorm, vi tager det skridt
for skridt og bygger frem mod et prioriteret mål”
– Christina Borreschmidt,
kreativ ansvarlig i Partneren.
På sprintets tredje dag arbejdede Partneren med at udvikle en testbar prototype. Første skridt var at lave et storyboard – en kortlægning af kundens oplevelse med løsningen – fra de møder løsningen første gang, til de ikke længere bruger den.
Med det afsæt kunne Partneren på få dage bygge en interaktiv prototype ved hjælp af et digitalt værktøj. Med prototypen kan kunder se deres CO2-udledning visuelt og simpelt og samtidig få anbefalinger til, hvordan de kan blive grønnere.
Nu var teamet klar til at teste deres idé. De startede med at afprøve idéen internt i virksomheden og tog den så med ud til kunderne.
På den måde fik Partneren feedback på deres løsning. De fik afprøvet den digitale platform og fik indblik i, hvordan kunderne oplevede det grønne budskab. Ved at teste løsningen, lærte de, at den fungerer godt som samtaleværktøj mellem dem og kunden, både til onboarding af nye kunder, men også til at styrke eksisterende kunderelationer.
Testen pegede også på, at der var behov for at udvide og automatisere løsningen, så den på sigt kunne skræddersyes til hver enkelt kunde.
”Et vigtigt element i ’CO2 beregneren’ er, at det er noget vores kunde kan tage med under armen og bruge til at ændre adfærd eller træffe andre valg internt i egen organisation. På den måde bliver det et produkt, de også kan bruge. Det kan være overfor ledelse, medarbejdere eller egne kunder.”
– Catja Winther, direktør i Partneren
Partnerens prototype var en klikbar og animeret oversigt, hvor kunden bliver præsenteret for deres ydelses CO2-udledning, og hvordan de gennem anbefalinger kan reducere den og få en grønnere rengøring.
”Vi havde startet vores grønne rejse, men det digitale sprint
satte fart på den. Sprintet gør det meget nemmere at teste af og få vores kunder med på vognen fra start, fordi de bliver inddraget.”
– Catja Winther, direktør i Partneren.
Boost innovationskraften
med et sprint
Vil du styrke sammenholdet og innovationskraften blandt dine medarbejdere? Drop badehotellet i Marienlyst og kør et sprint.
Det kræver ressourcer, men det kan være yderst kraftfuldt. Partneren kastede sig ud i det ved at inddrage fire medarbejdere fra forskellige lag i virksomheden. Én fra ledelsen, én fra marketing, én fra salg og én med kontakt til kunderne.
På den måde kunne Partneren arbejde med deres grønne udfordring fra mange forskellige vinkler, og derved sikre at løsningen havde bund i viden.
Efter sprintet står Partneren tilbage med fælles retning på tværs af virksomheden. De har skabt én prototype og et net af idéer, der bygger på én fælles og afstemt vision. Nu løber hele teamet i samme retning.
”Vi tør godt skille os ud. Det handler måske ikke ligefrem om at revolutionere branchen, men vi vil gerne være med til at forandre den. Derfor prioriterer vi at afsætte tid og ressourcer. Det er
prisen for at være innovativ og rykke sig.”
– Catja Winther, direktør i Partneren.
Partnerens nye digitale og cirkulære forretningsmodel, hvor formidling og visualisering af det grønnere valg af rengøringsydelse, klæder flere kunder på til at træffe det grønne valg.
Lær af Partneren - sådan kommer du selv igang
Er du blevet inspireret til at betræde de næste skridt af din
grønne udvikling? Lær af Partneren: Skab prototyper i et team af medarbejdere og test dem med dine kunder.
Sådan kommer du selv i gang:
1. Sæt dit hold – sammensæt et tværfagligt team af medarbejdere, der kan hjælpe med at bygge prototypen.
Hos Partneren deltog fire medarbejdere i løbet af sprintets faser. To af dem var en stor del af at drive selve prototype-udviklingen. Ved at have én kreativ profil og én medarbejder med viden om Partnerens kunder, kunne de skabe et helstøbt layout med indhold, der talte ind i brugeren dagligdag.
2. Lav et storyboard – tegn hvordan dine brugere interagerer med din idé, fra de møder løsningen første gang, til de ikke længere bruger den.
For Partneren blev rækkefølgen og titler for den nye brugeroplevelse lavet først. Derefter blev hvert skridt uddybet med tegninger. Storyboardet skabte fælles forståelse, som gjorde Partneren i stand til at uddelegere opgaver og få prototypen i mål.
3. Byg løsning – vælg et format, der kan kommunikere din idé, så du kan få svar på dine største tvivlsspørgsmål omkring din løsning.
Partneren satte sin prototype op i programmet Genially. Her kunne de hurtigt opsætte layout og funktioner for hver side i prototypen, så oplevelsen nærmede sig, hvordan det ville fungere i virkeligheden. Her kunne de videreudvikle prototypen efter sprintet, og først begynde at kode, når de havde nærmet sig en endelig løsning.
TIP: Husk at din prototype ikke skal være en færdig og funktionel udgave af din løsning. Brug programmer som Figma, Genially, Powerpoint el.lign. til at simulere den oplevelse, en bruger vil få med din løsning. Nogle gange er papir og blyant tilstrækkeligt!
Rehaps' designsprint
Hjælpemidler samler støv på depoter
Hvert år køber landets kommuner hjælpemidler for 800 millioner kroner. Hjælpemidlerne er til ældre borgere eller opererede patienter, der har brug for rollatorer, kørestole, træningsredskaber og loftlifte. Når en borger ikke længere har brug for hjælpemidlet, bliver det tilbageleveret, rengjort og får et serviceeftersyn.
På trods af det ender mange hjælpemidler deres dage på depoter, hvor de samler støv og aldrig bliver brugt igen. Udfordringen opstår, fordi kommunerne har svært ved at gennemskue, hvordan de kan videresælge hjælpemidler uden at løbe ind i lovmæssige og økonomiske problemer.
Digital platform til genbrug af hjælpemidler
Virksomheden Rehaps har sat sig for at gøre noget ved problemet. De vil have flere af de brugte hjælpemidler ud i nye hjem så hurtigt som muligt. Rehaps er en digital platform, hvor borgere og offentlige institutioner kan købe og sælge brugte hjælpemidler. På den måde værnes der om miljøet, men også pengepungen hos borgere, der har behov for dyre specialhjælpemidler.
Gennem et designsprint har Rehaps samarbejdet med fire af landets kommuner om at videreudvikle hjælpemiddelsplatformen.
Vidste du, at:
Hvert år køber landets kommuner hjælpemidler ind for over 800 millioner kroner. Hvis blot 20 procent af disse hjælpemidler blev brugt igen, kunne der spares 3.000 ton CO2. Det svarer til flere end 3.000 børnefamiliers årlige elforbrug.
Design med og for en kommune
Hvor starter et designsprint egentligt? I Rehaps startede sprintet med indsamlet data, der viste et stort potentiale for at genbruge hjælpemidler i danske kommuner. Indtil da havde virksomheden primært henvendt sig til privatpersoner. Indsamlingen af data blev gennemført med hjælp fra en rådgiver, som var støttet af projektet Grøn Cirkulær Omstilling. Den indsamlede data gav Rehaps blod på tanden til at udbrede deres platform til kommuner.
For at nå det mål, var den første udfordring at forstå kommunernes nuværende praksis omkring indkøb, brug og genbrug af hjælpemidler. Et vigtigt spørgsmål i den forbindelse var, hvad det vil kræve for en kommune at gensælge hjælpemidler på en digital platform? For at forstå udfordringen og kunne pege på potentialerne for de offentlige institutioner, måtte Rehaps derfor række ud til kommunerne.
Men hvordan får man sine brugere i tale? Det er ikke altid nemt at finde frem til de rigtige personer hos kommunerne, der har tid og lyst til at indgå i udviklingssamarbejder om genbrug af hjælpemidler. Gate 21, der samarbejder med over 40 af landets kommuner om grønne omstillingsprojekter, sendte derfor en efterspørgsel ud i partnerskabet. Fire kommuner meldte sig på banen for at samarbejde. Gate 21 udførte interviews med medarbejdere på tværs af afdelinger i Brøndby, Gladsaxe, Høje-Taastrup og Næstved Kommune.
I interviewene blev der peget på to kerneudfordringer, som Rehaps kunne arbejde videre med at løse. For det første blev det tydeligt, at kommuner har en stor vilje til at genbruge flere hjælpemidler, men at de mangler overblik over de juridiske rammer på området. For det andet mangler kommunerne viden om, hvad gensalg af hjælpemidler vil kræve både logistisk og administrativt.
”Vi kan sagtens have ting stående på depot i så lang tid,
at de faktisk er blevet ubrugelige for os. Det ville jo være langt bedre, hvis vi kunne afsætte de hjælpemidler frem for,
at de står og samler støv.”
– Michael Mannerup, leder af Hjælpemiddeldepotet
i Næstved Kommune.
Hvad gør man, når man møder en forhindring i designsprintet? Man løser den! Derfor tog Gate 21 fat i en ekspert, der kunne give indsigt i de juridiske rammer. Rehaps fik på den måde juridisk belæg for, at kommuner godt må videresælge hjælpemidler, der står til udsmidning, eller som er opmagasineret i længere tid. Med den forhindring af vejen var Rehaps klar til at tænke i løsninger.
Vidste du, at:
En kommune eller en region har ret til at sælge overkapacitet, det vil sige kapacitet, der overstiger behovet, så længe der ikke er tale om planlagt overkapacitet. Hjælpemidler, som enten står til udsmidning, eller som forventes at stå opmagasineret i en længere periode, kan som udgangspunkt betragtes som overkapacitet.
Kilde: Lundgrens Advokatpartnerselskab
For at sikre sig, at ens løsning skaber den værdi og skala, man havde tænkt sig, er det en god idé at udvikle den sammen med sine brugere. Derfor blev alle kommunerne inviteret med til en samskabende, praksisnær workshop, som skulle gøre Rehaps skarpere på deres cirkulære retning.
På workshoppen blev det tydeligt, hvad der skulle være fokus på i håndteringen af hjælpemidler, informationsudveksling og reparation. Rehaps opdagede også, at potentialet for deres virksomhed ligger i specialhjælpemidler. Mange kommuner videredistribuerer allerede standardhjælpemidler, mens hjælpemidler, som er specialdesignede, eller som har reservedele, der er svære at få fat i (for eksempel til børn og overvægtige), ender med at stå og samle støv og senere blive kasseret.
Kommunerne hjalp med at formulere konkrete forslag til udviklingen af Rehaps’ gensalgsplatform. For eksempel var der et ønske om at integrere data om tilstand og klimaaftryk under hvert hjælpemiddel og en fane, hvor kommuner kan dele hjælpemidler på tværs.
”Hvis det juridiske er på plads, så er det her noget, jeg kan
sætte gang i i dag. Første skridt er et pilotprojekt, hvor vi tester platformen til at videresælge hjælpemidler.”
– Helle Langberg, ergoterapeut Visitation- og
hjælpemidler i Høje-Taastrup Kommune.
Nu var indsigter og løsninger afprøvet med kommunerne som potentielle brugere af systemet. Rehaps var derfor klar til at omsætte viden til konkrete løsninger – altså prototyper. Men hvordan laver man en prototype på et system? Med hjælp fra Gate 21 blev alle anbefalinger til platformen samlet i en række anbefalinger til Rehaps’ videreudvikling af selve hjemmesiden.
”Forløbet har givet mig adgang til kommuner med interesse for
at arbejde med grøn omstilling på hjælpemiddelområdet. Vi har fået vigtige indsigter i, hvordan vores digitale platform kan hjælpe med at løse kommunernes udfordringer.”
– Heidi Sigvardt, CEO i Rehaps.
Rehaps’ prototyper var et indsigtskatalog med anbefalinger til at videreudvikle hjemmesiden, særligt tilpasset kommuner, og et informationsmateriale til formidling af forretningsmodellen.
Sprint som springbræt
til pilotprojekt
Efter designsprintet har Rehaps fået en masse ny viden om de brugere, der for alvor kan rykke på den grønne dagsorden i forhold til genbrug af hjælpemidler. Et samarbejde med brugerne vil være alfa og omega for at skalere løsningen og i sidste ende opnå den impact, Rehaps ønsker.
Designsprintet har skabt viden og konkrete løsningsforslag, men også ageret springbræt for et pilotprojekt med Næstved Kommune, der startede op i juli 2022.
Pilotprojektet blev et samarbejde, hvor Rehaps afhenter kasserede hjælpemidler fra kommunen, servicerer og rengør, hvorefter de sælges videre gennem gensalgs-platformen.
Samarbejdet har allerede resulteret i, at næsten 200 af kommunens kasserede hjælpemidler er allerede afhentet til genbrug og 20 % af dem er solgt videre. De hjælpemidler der alligevel ikke kan videresælges, doneres til nødhjælp. Rehaps er i fuld gang med at skalere løsningen ud i andre kommuner.
”Der har været gode tilbagemeldinger fra hjælpemiddeldepotet i Næstved Kommune. Medarbejderne bliver glade, når de hører at vi får solgt hjælpemidlerne videre, og de fortæller, at de har nærmest aldrig behov for at få tømt deres containere mere.”
– Heidi Sigvardt, CEO i Rehaps
Rehaps’ nye digitale og cirkulære forretningsmodel for afhentning og videresalg af kasserede hjælpemidler fra kommuner.
Lær af Rehaps - Sådan kommer du selv igang
Har du fået mod på at kaste dig over dit næste grønne omstillingsprojekt? Lær af Rehaps og involvér dit aktørlandskab i selve udviklingen af din nye løsning.
Sådan kommer du selv i gang:
1. Find frem til de personer, der kan hjælpe dig med at belyse din udfordring fra forskellige vinkler.
For Rehaps var det vigtigt at forstå kommunen, ikke bare som institution, men de kommunale medarbejderes dagligdag. Gennem interviews kom Rehaps om bag kulissen og kunne afdække adfærd og kultur, der ellers ville have været skjult.
2. Involvér aktørerne i at forstå og udvikle idéer til din udfordring.
For Rehaps var det vigtigt at designe løsningen, så den passer ind i kommunernes virkelighed. Derfor blev de inviteret ind i en samskabende workshop, hvor de kunne være med til at forme en ideel brugerrejse for at videresælge kasserede hjælpemidler og fik dermed selv ejerskab over løsningen.
3. Brug din nye viden til at blive klogere på og justere din cirkulære retning.
Rehaps fik blåstemplet deres forretningsidé hos kommunerne og tilpasset den ind i den kommunale virkelighed. Åbenhed i løsningsudviklingen skabte grobund for, at flere kommuner ønskede at arbejde eksplorativt med udfordringen. Den cirkulære retning var derefter klar til at blive pilottestet.
TIP: Husk at invitere partnere og interessenter uden for din virksomhed, som kan påvirke eller blive påvirket af det cirkulære potentiale, ind i udviklingsprocessen
Salling Autogenbrugs designsprint
Skrotbilens kilopris tynger den cirkulære omstilling
Når levetiden for din bil er slut, transporteres den til et af landets autoriserede autogenbrug. Her strippes den for brugbare reservedele såsom rudemotor, gearkasse eller generator, der lægges ud til videresalg på forskellige markedspladser. Flere andre brugbare materialer som seler, skum og airbags bliver aldrig afmonteret og genbrugt. Det er ikke rentabelt at afmontere rest-materialerne, og der mangler en værdikæde, der kan aftage de brugbare materialer fra brugte biler. I fremtiden skal seler, skum og airbags ikke være affald, men i stedet ressourcer som bruges til møbler, tasker eller andre produkter.
Fra rest til ressource
Det familieejede Salling Autogenbrug sætter miljø og cirkulær økonomi i højsædet. Blandt hundredvis af brugte biler i området uden for Skive spirer drømmen om at blive Danmarks grønneste Autogenbrug.
Gennem et designsprint har virksomheden udviklet en model for, hvordan sensorteknologi kan automatisere registreringen af restmaterialer. Løsningen gør det lettere at få overblik over, hvilke restmaterialer der er på lager, og dermed hvordan man kan bruge materialerne til nye og bæredygtige formål. Ved at overvåge, hvad der kommer ind og ud af værkstedet, kan materialerne hurtigere videresælges.
“Der er et stort uudnyttet potentiale i vores restmaterialer,
både miljømæssigt og forretningsmæssigt, og vi er i gang med at undersøge, hvordan andre brancher kan få glæde af det. Vi vil have øget samarbejde på tværs af industrier og brancher om at skabe de bedste produkter med restmaterialerne – eksempelvis kan seler, airbags og sædeskum bruges til at lave møbler.”
– Lise Korsgaard, medejer i Salling Autogenbrug.
Skab en ny værdikæde
i et designsprint
Hvor starter man, når man vil skabe en ny værdikæde, der ikke findes endnu? Salling Autogenbrug satte gang i flere ting. De begyndte at udforske nye partnerskaber og fik, gennem rådgivning i projektet Grøn Cirkulær Omstilling, hjælp til at kvantificere potentialerne i at genbruge og genanvende restmaterialer fra biler i nye produkter.
”Data og teknologi kan hjælpe med at give
overblik og systematisere arbejdsgange.”
– Lise Korsgaard, medejer i Salling Autogenbrug.
Hvis man skal bygge nye interne arbejdsgange, skal man starte med at forstå de eksisterende. Derfor lavede Gate 21 en indgående undersøgelse af, hvordan Salling Autogenbrug arbejdede. Fokus var på, hvordan systemet omkring reservedele fungerer, og hvordan systemet kan overføres til at også at håndtere restmaterialer.
Gennem interviews og observation blev der opnået indsigter, som kunne omsættes til specifikke krav til et nyt system. Det er vigtigt, at systemet er nemt og intuitivt i en allerede travl hverdag for virksomhedens medarbejdere.
”Bæredygtighed kræver ofte ekstra ressourcer og er
tidskrævende og bliver derfor nedprioriteret. Derfor er det afgørende, at det digitale system er nemt og intuitivt.”
– Medarbejder fra Salling Autogenbrug.
Hvordan vælger man den rette teknologi i en jungle af muligheder? Man inddrager en ekspert. Med en liste over specifikke krav til et nyt system, kunne Salling Autogenbrug nu udforske, hvilket digitalt system der passede til netop deres behov. Til det fik Salling Autogenbrug hjælp fra forsknings- og innovationsinstituttet, Alexandra Instituttet, som kastede lys på fordele og ulemper ved forskellige systemer. Et system baseret på sensorteknologi kunne sætte hak ved flest krav, og det valgte Salling Autogenbrug derfor at gå videre med.
Næste skridt var derfor idéudvikling. Gennem fælles arbejdsmøder, hvor både virksomhed, Gate 21 og Alexandra Instituttet deltog, kunne der skabes en fælles idéudvikling, som inddrog perspektiver fra virksomhedens virkelighed, brugerbehov og teknologividen.
Baserede på idéerne, udarbejdede Alexandra Instituttet en system-tegning for digital registrering og videresalg af restmaterialer fra skrotbiler. Tegningen viser, hvordan en ultralydssensor registrerer omfanget af restmateriale på lager. Denne data overføres til en lagerstyringsdatabase, der kobles sammen med en digital webshop, hvor restmaterialerne kan videresælges.
For at teste et system uden at foretage en dyr fuldskala-investering starter man med at teste ét element, gerne ét der er nemmest og hurtigt at simulere i en prototype, og som stadig giver værdifuld feedback til ens løsning. For Salling Autogenbrug drejede det sig om et lagerstyringsværktøj, som var ét element af systemet.
Med hjælp fra Gate 21 udviklede Salling Autogenbrug en prototype. Prototypen er et ”levende” Excel-ark, hvor beregninger opdateres automatisk efter input.
Her kan Salling Autogenbrug registrere lagerstatus for de seks udvalgte typer materialer: airbags, selebånd, skum, hærdet glas, lamineret glas og plast. Hver registrering indeholder volumen, antal, vægt og tilstand af de forskellige materialer.
Prototypen repræsenterede nye arbejdsgange, som nu allerede kunne afprøves og finpudses af medarbejderne og passes ind i en hverdag, der er afhængig af at skulle forløbe smooth og effektivt.
Salling autogenbrugs prototyper var et “levende” Excel-ark til lagerstyring og en systemtegning for brugen af sensorteknologi i autogenbruget.
Afprøv et digitalt system
uden digitalisering
Digitalisering handler i første omgang om mennesker. Selvom du skal udvikle et system baseret på teknologi, kan du sagtens teste det af uden brug af tunge og dyre systemer.
Autogenbruget fra Skive med de grønne ambitioner har med få midler skabt grundelementerne for en ny værdikæde. Med et simpelt lagerstyringsværktøj og et nyetableret samarbejde, er Salling Autogenbrug i fuld gang med at teste forretningsmodellen af som en socioøkonomisk del af virksomheden.
De har etableret et nyt lager, hvor unge studerende udvinder restmaterialerne fra gamle biler. Materialerne bliver sorteret i palletanke og registreres i en udvidet prototype af lagerstyrings-værktøjet.
Salling Autogenbrug er nu blevet normineret til Årets Autogenbrug og Årets Bæredygtigheds-pris. Drømmen er i fuld gang med at blive til virkelighed: gamle airbags fra biler er på vej at blive betræk i nye møbler.
”Det har været motiverende at møde så meget hjælp fra
andre, som også vil den grønne omstilling. Projektet har givet en fællesskabsfølelse og vi har mødt mange mennesker, som gerne
vil involvere sig og hjælpe til, når det gælder den grønne forretningsudvikling.”
– Lise Korsgaard, medejer i Salling Autogenbrug.
Salling Autogenbrugs nye digitale og cirkulære forretningsmodel for videresalg af rest-materialer fra biler til genanvendelse i produktion af nye produkter.
Lær af Salling Autogenbrug - sådan kommer du selv i gang
Er du blevet inspireret? Lær af Salling Autogenbrug og inddrag eksperter i din grønne forretningsudvikling. Hvis du bruger netværk og kommunikation til at gøre dit projekt til et fælles eje, så er det lettere at få flere kloge hoveder med på idéen. Det er ikke altid gratis, men prøv at række ud til dit netværk.
1. Definér dit formål – hvor mangler du teknisk eller fagspecifik viden for at kunne videreudvikle din idé eller prototype?
Salling Autogenbrug manglede et kvalificeret fingerpeg på dén teknologi, der kunne være med til at realisere deres idé, og hvordan en løsning kunne se ud.
2) Find og ræk ud til relevante eksperter, gerne tidligt i processen, hvor du stadig har mange antagelser.
Salling Autogenbrug fik gennem deres deltagelse i projektet kontakt til en kvalificeret rådgiver. Med Gate 21’s kortlægning af eksisterende arbejdsgange og medarbejderbehov, fik Alexandra Instituttet en detaljeret indgang til at komme med anbefalinger til, hvilken teknologi de skulle vælge.
3) Involvér dine eksperter i en samskabende åben proces, hvor I udvikler nyt sammen.
Gennem fælles arbejdsmøder, hvor både virksomhed, Gate 21 og Alexandra Instituttet deltog, kunne der skabes en fælles idéudvikling, som inddrog perspektiver fra virksomhedens virkelighed, brugerbehov og teknologividen. På den måde var medarbejderens virkelighed en del af samtalen og skabte dermed grobund for, at teknologien vil blive brugt og skabe den værdi, der var tiltænkt.
TIP: Involvering af en ekspert kan afføde helt nye og uforudsete idéer, hvis du tør at lukke dem ind i maskinrummet og dele dine største usikkerheder.
Grøn omstilling indeholder systemiske udfordringer – såkaldte ”wicked-problems” – med flere afhængige faktorer. Udfordringer, der kræver involvering af nye aktører. Derfor skal mange radikale cirkulære løsninger findes i udviklingssamarbejder mellem det private og det offentlige. Vi ser en mulighed for, at virksomheder inviterer kommuner og andre aktører ind i udviklingsrum, hvor vi rykker fremad med designsprints.
For mange danske SMV’er er kommunen en kunde, samarbejdspartner eller på anden vis en del af virksomhedens værdikæde. Gennem flere designsprints i Grøn Cirkulær Omstilling har samskabelse med kommunen været i fokus, og vi har lavet sprint som en integreret del af et offentligt-privat samarbejde.
I et typisk forløb har vi hjulpet virksomheden med at identificere dens kerneudfordring. Derefter har vi sendt en efterspørgsel ud til vores brede netværk af 40 partner- og medlemskommuner. Sammen med de kommuner, der har meldt sig på banen, har vi kunnet inddrage det kommunale perspektiv i designsprints med virksomheder.
I intensive, afgrænsede sprints har vi brugt dialogen med kommunerne til at kvalificere virksomhedens brugerforståelse, afmystificere barrierer og skærpe virksomhedens kommunikation.
Vi har samlet kommuner og virksomheder i samme rum til samskabelse af en ny cirkulær forretning. For eksempel har vi samlet pædagoger og ledere af børnehaveinstitutioner for at udvikle et nyt takeback-system for miljømærket plastiklegetøj, og gjort det muligt for kommunale bygherrer at blive de første til at bruge genbrugte klinker i deres byggeri.
Radikale cirkulære løsninger skal findes i kreative samarbejder mellem det private og offentlige. Kommunernes store indkøbskraft kan skubbe markedet i en grønnere retning, og virksomhedernes innovative grønne løsninger kan skabe nye samfundsmodeller for offentlig grøn omstilling. Et offentlig-privat designsprint er en metode til at skabe et rum, hvor vi i fællesskab kan lande samfundets nye cirkulære forretningsmodeller.
Hvornår skal du køre et sprint?
Designsprint er ikke altid svaret. At have lyst til at udvikle og innovere er ikke det samme som, at du skal gøre det her og nu. At tage springet med et designsprint kræver afklaring og åbenhed. Vi har lavet en checkliste, så du får en bedre pejling om, hvornår det giver mening at køre et sprint.
Sprint IKKE hvis...
1. Du ikke kender din udfordring eller dit cirkulære potentiale og hvem der kan påvirkes heraf.
Designsprintet har brug for retning og hvis du ikke ved, hvilket problem du vil løse og for hvem, er du ikke klar til at sprinte. Lav noget grundarbejde først og indsaml data, der underbygger dit grønne potentiale.
2. Du allerede ved, hvad du vil udvikle.
Hvis du allerede ved, at du vil og kan – for eksempel at du vil optimere din produktion med en bestemt teknologi, giver det ikke mening at sprinte. Her skal du i stedet bare gå i gang og finde dine samarbejdspartnere med ekspertise inden for området og få hjælp til at implementere.
3. Du ikke har trykprøvet dine antagelser tilstrækkeligt.
Eller som man ville sige i designjargon, du har ikke valideret dine hypoteser. Hvis du gerne vil helt frem til en prototype i dit designsprint, kan det være brugbart, at du allerede inden sprintet, har fået be- og afkræftet dine antagelser. Så har du fri og afgrænset bane til at køre et sprint. Det kan være, at du har fået go fra ledelsen på din grønne idé og ved at den – rent teknisk – er realistisk at gå videre med. Så har du fjernet dine største forhindringer. Hvis du vil arbejde mere eksplorativt og vil inddrage andre i at validere dine hypoteser, så kør med et sprint.
Sprint hvis...
1. Du kender din udfordring eller dit cirkulære potentiale og ved, hvem du vil designe til.
Du har lavet dit grundarbejde, der sætter retning for dit sprint. Du har konkrete data, der underbygger dit cirkulære potentiale, og du er nysgerrig på at lære dine brugere bedre at kende. Du er klar til at lave en prototype af din grønne idé i et designsprint.
2. Du har en klar vision, men kender ikke løsningen.
Designsprint kræver et åbent mindset. Hvis du har lagt dig fast på løsningen fra start, giver det ikke mening at investere menneskelige ressourcer på et sprint. Forhold dig åbent, og du vil stå tilbage efter sprintet med læring og en retning, du ikke havde regnet med.
3. Du ønsker at udvikle og teste dine idéer af med andre.
Du vil gerne skabe ejerskab hos andre og sætte skub i en bred skalering. Derfor bruger du designsprintet til at invitere potentielle samarbejdspartnere ind i maskinrummet, hvor I kan blive klogere på hinanden og udvikle sammen. Det lyder hyggeligt – og det er det også ofte – men det kræver også sårbarhed og mod.
Sæt dit hold - hvem skal du
sprinte sammen med?
Du har besluttet dig for at prøve kræfter med et designsprint, og du er sikkert ivrig efter at komme i gang. Lige her er det særlig vigtigt, at du stopper op. Inden du kaster dig hovedkulds ud i processen, er du nemlig nødt til at få fundamentet på plads.
Hvem skal inviteres med på dit hold? Det rigtige team er helt afgørende for, at du kan få succes med designsprintet. I praksis betyder det, at der er et par generelle ting, som du skal have for øje, når du sammensætter dit hold.
Det anbefales, at du sætter et hold på tre til fem personer. Bliver dit hold større end fem personer, er der risiko for, at du får flere personligheder og meninger, end du kan styre. Det er vigtigt, at hvert holdmedlem dedikerer tid til designsprint-aktiviteterne og til at involvere sig i processen.
Når du sammensætter dit hold, skal du sigte efter en god blanding af ekspertise, færdigheder, erfaring og personlighed. Det er vigtigt, at du finder personer, der har indgående kendskab til dine brugere, og som har beslutningskraft.
Spørg dig selv, hvilke kompetencer og viden du har brug for, så du kan forstå din udfordring, udvikle nye løsninger og teste dem. Her kan du se de fire roller, der gerne skal være repræsenteret i et sprint.
Rolle 1 - facilitator
Enhver designsprintproces har en facilitator. Facilitatoren har hovedansvaret for at styre holdet trygt gennem processen og sikre fremdrift. Det er facilitatorens rolle at have det overordnede overblik, og personen vil ofte have en stor ekspertise i processens trin og metoder. Det ses ofte, at denne rolle indtages af en ekstern aktør.
Rolle 2 - beslutningstager
Rolle 3 - brugerekspert
Rolle 4 - domæneekspert
Tænk med dine hænder - lav prototyper
Du har hørt, at et sprint altid afsluttes med en prototype, og selvom det egentlig ikke er noget, du skal tænke over, når du starter dit sprint, er lidt afmystificering nok på sin plads.
En prototype kan måske lede dine tanker hen på en avanceret teknisk dims. Et nøje udformet, avanceret modul, et næsten færdigt produkt, baseret på mange overvejelser og hundrede timers arbejde. Men en prototype kan også være to streger på et papir eller en liste i et Excel-ark.
Kort sagt kan man sige, at det at lave en prototype er at tænke med dine hænder. Du laver en fysisk eller i hvert fald synlig model af din idé. Du får omdannet dine tanker til noget håndgribeligt, mens du går fra at forstå din hensigt og udfordring til at formulere en mulig løsning, som du vil udforme i dialog med andre aktører.
Du kender din idé, men det er først, når du begynder at bygge den og får idéen overført til noget taktilt, at du skubber til dine og dine brugeres tanker. Ved at føre processen videre til noget taktilt, går du videre fra snakken og tankernes komfortable vaghed til prototypens skarphed og tydelighed. At lave en prototype er at turde gå videre, se dine brugere i øjnene og fejle hurtigt.
Prototypen er en visuel og håndgribelig repræsentation af en ny adfærd og oplevelse. Den skal ikke være en færdig og funktionel udgave af din løsning, men skal kommunikere og simulere den oplevelse, brugeren får ved at bruge den. Det er et medie, du bruger til at teste dine hypoteser af tidligt i udviklingsprocessen for at få feedback.
En prototype kan se ud på mange måder. Det kan være en tegning, et storyboard, en video, en online klikbar site (wireframes) eller en fysisk 1:1 mockup. Du kan skrue op og ned for detaljegraden. Mange tænker i tekniske dimser, når de hører om prototyper, men ofte kan en illustration være lige så effektfuld. Det afhænger af, hvad du gerne vil have ud af at lave din prototype.
Her har du tre eksempler på, hvornår du skal vælge hvilken prototype:
1. Har du brug for hurtig og simpel feedback på din konceptidé? Så vælg et format, der giver testpersonen en overordnet føling med din idé.
Det kan du gøre med et storyboard, der illustrerer, hvordan din bruger interagerer med din idé, fra brugeren møder løsningen første gang, til han ikke længere bruger den. Du laver storyboardet med simple stregtegninger og taler hvert step igennem med brugeren under prototypetesten. På den måde ved du, om brugeren køber ind på det overordnede koncept, inden du dykker ned i detaljerne.
2. Har du brug for feedback på, hvordan din bruger vil interagere med din idé? Så vælg et format, der er tættere på hvordan din idé reelt vil se ud.
Her kan du uddybe hvert skridt i oplevelsen. Hvis din prototype er digital, så lav hver wireframe. Tegn eller sæt det op i et program, som er godt til interaktion og samskabelse i en kreativ proces, for eksempel Figma. Lad brugeren klikke sig igennem din løsning, og hør hans umiddelbare tanker.
3. Er du langt i din løsningsudvikling og har brug for at få de sidste detaljer på plads? Så vælg et format, der lægger sig næsten 1:1 op ad din løsning.
Her kan du arbejde med en mockup. Det kan være en video, hvor brugeren tages med på ”tur” med din løsning. Det kan også være en fuldt fungerende app eller 3D-printet version af din løsning. Prototypen bør kunne stå alene i testen, så du kan få blåstemplet de sidste ting.
Det er altså en god idé at manifestere din idé med en prototype. Du vil lære meget ved at tænke med dine hænder og få andre øjne på, før det er for sent. Giv dig selv lov til at fejle hurtigt, og tag næste skridt i din grønne omstilling.
Vil du vide mere om, hvordan du kan bruge
designsprint i din grønne omstilling?
Kontakt os her
Sara Bach
sara.bach@gate21.dk
Mads Ohland-Andersen
mads.ohland-andersen@gate21.dk
Vil du vide mere om projektet Grøn Cirkulær Omstilling? Så se mere her:
